Igangværende Lektion
Kursus indhold
Kursusindhold

Praktisk info

Du får adgang til kursusmaterialet med en uge mellem hvert modul, på den måde har du tid til at fordybe dig i den enkelte uges materiale inden der igen hældes nyt stof på.

Du kan stille spørgsmål under de enkelte lektioner eller i sparringsmodulet.

Når du sætter dig ned for at se de enkelte lektioner, så vil jeg anbefale, at du sørger for at have ro i den tid videoen varer plus lidt ekstra til at tage afsluttende noter, eller hvis du vil se et afsnit af videoen igen. Sæt mobilen på lydløs og slå mailnotifikationer fra på computeren. Det er også en stor fordel, hvis du finder papir og blyant frem, så du har mulighed for at tage noter. Som du kommer til at høre om i den første video, så er det ikke nødvendigvis fordi du SKAL tage noter, det kommer an på, hvilken læringstype du er, nogen har stor glæde af at tage detaljerede noter, andre af at lave små illustrationer undervejs og så er der dem, der bare har brug for at tegne kruseduller for at hjælpe hjernen til at holde fokus på det, der bliver sagt, så uanset hvilken type du er, så er det altid godt at have notepapiret klar. 

De 4 moduler er:

Modul 1: Tal/skriv/vis så deltagerne forstår dig 
Lær om dine kursister/kunders forskellige måder at lære på, så du kan ramme bredt i din formidling og ikke kun ramme dem, der minder om dig selv.

Modul 2: Lav bedre indhold med bedre pædagogisk planlægning
Lær at bruge SMTTE modellen til at planlægge og udvikle dit indhold.

Modul 3: Evaluer dig til succes
Det kan være svært at få feedback online, fordi du mangler den direkte kontakt med kursisterne, her lærer du at få den maksimale respons og at udnytte den til forbedringer.

Modul 4: Få styr på teknikken
Få hjælp til at vælge gode (og ofte billige) tekniske løsninger, så du kan komme i mål med den gode formidling uden at drukne i tekniske udfordringer.

De kommende opdateringer ser du her

  • 4 livesessioner over zoom med plads til dine spørgsmål og aktuelle udfordringer, de 4 sessioner er:
    Onsdag d. 11.12. kl. 10: Velkommen til kurset, kom godt i gang.
    Torsdag d. 9.1. kl. 9: Hold dampen oppe i det nye år.
    Onsdag d. 29.1. kl. 10: Hvor langt er du nået?
    Torsdag d. 20.2. kl. 9: Hvad mangler du for at komme i mål?
  • 4 live opdateringer af kurset af ca. en times varighed som tillæg til de 4 moduler:
    Torsdag d. 19.12. kl. 9: Tema om onboarding
    Onsdag d. 15.1. kl. 10: Tema om at skabe engagement
    Torsdag d. 6.2. kl 9: Tema om at følge kursisters aktivitet i Simplero
    Onsdag d. 26.2. kl. 10: Tema om afslutning, feedback og tests.
  • Optagelsen af alle livesessioner lægges ind på kurset bagefter, og du kan stille spørgsmål på forhånd, hvis du ikke kan være med live.