Gør (nytårs)rent på din liste
Med et nye år foran os er det et godt tidspunkt til lidt rengøring på din(e) liste(r). Typisk sker der det, at folk melder på vores lister, og med tiden, så mister de interessen, får ny mailadresse eller på anden måde holder op med at læse vores mails. Når det sker, så står de bare og fylder, tæller som aktive kontakter og får din åbenrate til at se kedelig lav ud. Desværre er registrering af åbenrater ikke 100%. Hvis jeg f.eks. modtager dit nyhedsbrev, så indlæser jeg formodentlig ikke billederne i mailen, og derfor kan du ikke se, at jeg har åbnet og læst den. Sådan er der mange der gør, og derfor kan du ikke bare unsubscribe alle, der ikke har åbnet mails det sidste stykke tid. Du er derfor nødt til at lave en "oprydningskampagne" til dem, der ikke åbner dine mails, så du kan sortere sådan nogle som mig, der læser, men ikke indlæser billeder, fra dem, der reelt er inaktive.
Sådan en kampagne er bedst at lave kort efter du har været aktiv med at sende mails, da du ellers vil have alt for mange registreret som unengaged som plejer at følge med. Er det længe siden du har sendt regelmæssige mails til din liste, så send en række relevante og vedkommende mails først, og lav så oprydningskampagnen bagefter. Så husker folk dig og ved om dine mails har værdi for dem eller ej.
Sådan gør du:
Oprydningskampagne
1: Gå på subscribers for din liste
2: Brug Filter funktionen til at finde alle, der er unengaged (ikke har åbnet eller klikket på links) i den seneste periode, f.eks. 3-6 måneder).
3: Marker alle (husk at vælge alle sider og ikke kun de første 20 personer) og brug Action menuen til at give alle disse et tag.
4: Lav 2-3 broadcast mails, der går ud over en uges tid, hvor du som recipients vælger din liste og som condition (pkt. 3 i recipient menuen) "only those that has tag" og så dit tag til de unengaged.
5: I de mails indsætter du et "remove tag" link fra link editor menuen, så hvis man klikker på det link, så fjernes dit unengaged tag (husk du kan kun teste dette ved at sende mailen rigtigt, det virker ikke i preview). Skriv, at det ser ud som om de ikke læser dine mails længere, men da systemet kan tage fejl, så vil du bede dem klikke på linket, hvis de ønsker at blive på listen. Skriv evt. samtidig, at man kan slippe for de resterende mails ved at afmelde sig listen med det samme med linket i footeren.
6: Et par dage efter du har sendt sidste mails går du på listen, filtrerer på dem med unengaged tagget og unsubscriber alle dem, der stadig har det.
7: Til slut går du på All contacts for din konto og bruger clean up funktionen, først den orange knap, og så den røde, til at slette dem helt ud af dit system - forudsat du ønsker at få dem, der hverken er på nogen lister eller har købt noget helt ud af systemet.
Vil du gerne have en mere udførlig vejledning, og lidt inspiration til andre måder at gøre det på, så er det en del af mit mail-kursus "Få styr på dine mails i Simplero"
God fornøjelse med oprydningen
0 kommentarer
Skriv en kommentar